Ikonisk motorsportschef er pludselig død efter blodprop
Charlie Whiting var igennem årtier en markant skikkelse i international motorsport. Foto: Maxim Shemetov/Reuters
Maxim Shemetov/Reuters
Formel 1-løbsdirektør Charlie Whitings død har skabt chok blandt motorsportstoppen, der er samlet i Melbourne.
Formel 1's løbsdirektør, britiske Charlie Whiting, er pludselig død af en blodprop i lungen. Han blev 66 år.
Det meddeler Den Internationale Motorsportsunion (FIA) i en pressemeddelelse natten til torsdag dansk tid.
Whiting, der har været en central figur i international motorsport, er død bare tre dage før sæsonstarten ved Australian Grand Prix, der køres i Melbourne.
Og her har nyheden om Whitings død ramt den danske racerkører Kevin Magnussens manager, Günther Steiner, hårdt.
- Det er en meget sørgelig dag. Jeg blev meget trist, da jeg hørte det for kort tid siden. Han var for ung til at dø. Mine tanker går til familien, fortæller en tydeligt rørt Haas-boss til Ritzau fra Formel 1-holdets faste plads i Melbourne.
Det er ikke mere end to uger siden, at Günther Steiner og Charlie Whiting sidst så hinanden i forbindelse med testkørslerne i Barcelona.
- Jeg har lige haft nogle gode, lange snakke med ham i Barcelona. Det er underligt. Den ene dag er han her, og den næste dag er han her ikke. Det går pludselig op for én, hvor hurtigt det hele kan være forbi, siger Steiner.
Charlie Whiting har spillet en stor rolle for Haas, fortæller manageren:
- Jeg vil sige, at uden Charlies hjælp og rådgivning for fem år siden, så ville Haas ikke være her i dag.
Formel 1's administrerende direktør, Ross Brawn, er "knust" over tabet af sin mangeårige ven. Det udtaler han i en pressemeddelelse.
- Jeg har kendt Charlie i hele min løbskarriere. Vi arbejdede sammen som mekanikere, blev venner og har brugte uendeligt mange timer på racerbaner verden over, siger Ross Brawn.
Charlie Whiting fik jobbet som løbsdirektør tilbage i 1997, men han har været en del af Formel 1 siden 1977, hvor han arbejdede for Hesketh.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie