Indskiftede Cornelius sikrer Bordeaux hjemmesejr
Andreas Cornelius scorede målet, da Bordeaux i Ligue 1 slog Dijon 1-0 på hjemmebane søndag aften. Foto: Jean-Francois Monier/Ritzau Scanpix
Jean-Francois Monier/Ritzau Scanpix
Andreas Cornelius var på bænken, men danskerne kom ind og sikrede Bordeaux tre point med et mål mod Dijon.
Det var et af de nemmere mål, men Andreas Cornelius var på det rette sted på det rette tidspunkt, da han søndag sikrede Bordeaux en 1-0-sejr.
Cornelius blev sendt på banen i opgøret mellem Bordeaux og Dijon med lidt under en halv time tilbage, og i det 77. minut slog den danske angriber til.
Kampens store spiller var 21-årige Samuel Kalu hos Bordeaux.
Nigerianeren strøg forbi sin oppasser i venstre side og spillede bolden videre til Cornelius, som blot skulle sende den over stregen.
Det skete, og dermed nåede den danske landsholdsangriber op på tre ligamål i denne sæson i Ligue 1.
Andreas Cornelius scorede senest i ligaen mod Paris Saint-Germain i begyndelsen af december i fjor, og i november nettede danskeren også mod Lyon.
Han spillede hele opgøret senest mod Angers, men ellers har han siden skiftet fra Atalanta mest været indhopper.
Man skal helt tilbage til slutningen af september for at finde en ligakamp, hvor Andreas Cornelius fik fuld spilletid for det franske hold siden Angers-kampen.
Lukas Lerager var på bænken i hele opgøret, og derfra kunne han se Dijon blive reduceret til ti mand efter en halv time, da Romain Amalfitano fik direkte rødt kort.
Med sejren har Bordeaux 28 point midt i rækken, mens Dijon ligger tredjesidst i ligaen.
Efter fem ligakampe i træk uden sejr lykkedes det tidligere søndag Marseille at vinde, da Caen ude blev slået 1-0.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie