Inter henter veteranen Dzeko til at lukke hul efter Lukaku
Edin Dzeko skal løfte den tunge arv med at tage over fra Romelu Lukaku i Inter. (Arkivfoto) Foto: Filippo Monteforte/Ritzau Scanpix
Filippo Monteforte/Ritzau Scanpix
Edin Dzeko bliver holdkammerat med Christian Eriksen i Inter, som også henter hollandsk landsholdsback.
Det har foreløbigt været en hård sommer for fans af de italienske fodboldmestre, Inter.
Klubben har af økonomiske årsager været tvunget til nedskæringer, og flere profiler har sagt farvel. Men lørdag aften kan Inter omsider melde forstærkninger ud, som de fleste kan nikke genkendende til.
Christian Eriksens klub meddeler på sin hjemmeside, at klubben henter angriberen Edin Dzeko i Roma på en toårig kontrakt.
Angriberen fra Bosnien er efterhånden blevet 35 år, men han kan stadig score mål i ny og næ.
I sidste sæson blev det dog kun til syv af slagsen i Serie A for Roma for angriberen, der tidligere har spillet for blandt andet Wolfsburg og Manchester City.
- Inter er en kæmpe klub, mestrene i Italien, og jeg har set, hvad klubben kan, gennem mine seks år i Serie A, siger Edin Dzeko til Inters hjemmeside.
- Nu skal jeg selv spille for dem, og jeg glæder mig, siger Edin Dzeko, der scorede 77 mål i 168 ligakampe for Roma.
Tilgangen kommer, to dage efter at Inter solgte den belgiske angriber Romelu Lukaku til Chelsea. Han scorede på to år 47 ligamål i 72 kampe.
Tidligere har Inter også solgt Achraf Hakimi til Paris Saint-Germain, lige som cheftræner Antonio Conte hurtigt sagde farvel efter mesterskabet.
Han blev afløst på trænerposten af Simone Inzaghi.
Inter har lørdag aften også hentet en afløser for Achraf Hakimi i form af højrebacken Denzel Dumfries.
Den 25-årige hollænder, der kommer fra PSV, har fået en fireårig kontrakt.
Denzel Dumfries var tidligere i sommer med ved EM for Holland, hvor han scorede to mål.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned