Efter en elendig sæsonstart ligner Inter efterhånden igen det hold, som i 2010 vandt Champions League.
Søndag aften vandt Milano-klubben for syvende gang i træk i Serie A, da holdet på hjemmebane sejrede med 2-1 over Lazio, som dermed må se sig overhalet i tabellen af Inter.
Milano-klubben er nu oppe på fjerdepladsen med 35 point - seks point efter Juventus' førerhold, så mesterskabskampen er Inter godt med i efter den flotte sejrsrække.
Angriberne Diego Milito og Giampaolo Pazzini blev de store helte for Inter med målene til henholdsvis 1-1 og 2-1.
Især Militos 1-1-udligning kort før pausen var vigtig for Inter, for havde Lazio på Tommaso Rocchis 1-0-mål gået til pause med en føring, så kunne det have været en meget svær opgave for Inter efter pausen.
Her blev Pazzini matchvinder efter små 20 minutter, og så kunne Lazio ærgre sig over, at Miroslav Klose og senere Djibril Cissé ikke var skarpe nok i afslutningerne.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie