Irland må undvære angrebsprofil i EM-brag mod Danmark
Irland kommer til København uden Shane Long, som har meldt fra til EM-kvalifikationskampen mellem Danmark og Irland fredag på grund af en skade. (Arkivfoto) Foto: Adrian Dennis/Ritzau Scanpix
Adrian Dennis/Ritzau Scanpix
Southampton-angriberen Shane Long er ude med en forstrækning og går glip af Irlands EM-møde med Danmark.
Det irske fodboldlandshold løber ind i Parken til EM-kvalifikationskampen mod Danmark fredag uden Shane Long.
Angriberen fra Southampton i Premier League har meldt afbud til kampen.
Det bekræfter Irlands Fodboldforbund (FAI) på twitter, hvor forbundet beretter, at angriberen har pådraget sig en forstrækning og derfor er ude til Irlands kommende EM-kampe mod Danmark og Gibraltar.
32-årige Shane Long, der er klubkammerat med danske Pierre-Emile Højbjerg, er noteret for 82 landskampe og 17 scoringer for Irland i løbet af karrieren.
Irland topper gruppe D med seks point efter to kvalifikationskampe, mens Danmark har et enkelt point for en kamp ude mod Schweiz.
Her endte opgøret 3-3, efter at Danmark var bagud 0-3 med seks minutter igen af kampen.
Danmark møder fredag Irland, mens Georgien besøger Danmark 10. juni i EM-kvalifikationen.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie