Irsk landstræner fryder sig over dansk deler i Georgien
Mick McCarthys irske landshold fører kvalifikationsgruppe D med Danmark og Schweiz på de næste pladser. Kun de to bedste hold i gruppen får adgang til næste års EM. Foto: Paul Faith/Ritzau Scanpix
Paul Faith/Ritzau Scanpix
Mick McCarthy fortæller, at hans spillere ærgrede sig, da Georgien misbrugte frispark i 0-0-kamp mod Danmark.
Irlands muligheder for at kvalificere sig til næste års fodbold-EM har fået et ekstra løft, efter Danmark og Georgien mandag tog point fra hinanden i Tblisi ved at spille 0-0.
Pointdelingen betyder, at landstræner Mick McCarthys mandskab holder fast i kvalifikationsgruppens førsteplads foran Danmark og Schweiz.
McCarthy mener, at georgierne fik skabt en jævnbyrdig kamp og kunne have taget sejren.
- Georgien har et godt hold. De spillede på hjemmebane, og resultatet viser mig, hvor svært det er at vinde på udebane i denne gruppe, siger McCarthy til avisen Irish Times.
Han så kampen sammen med de irske landsholdsspillere, der ærgrede sig højlydt, da georgierne brændte en chance i slutminutterne.
- Georgien kunne endda have vundet, hvis de havde udnyttet et frispark, som blev sendt lige på Schmeichel til sidst. Det var en del råb i rummet, da det skete.
- Tag ikke fejl. Jeg glæder mig over det uafgjorte resultat, men vores opgave er fortsat at gå ud og hente point til oktober, siger landstræneren.
12. oktober skal Irland til Georgien, mens Danmark får besøg af Schweiz.
Irerne topper EM-kvalifikationsgruppe D med 11 point for fem kampe foran Danmark med 9 point. Schweiz har spillet en kamp færre og har 8 point.
Ud over en hjemmekamp mod Schweiz mangler danskerne fortsat at møde Irland på udebane og Gibraltar i København.
Schweiz og Irland skal desuden møde hinanden i en kamp, der skal spilles i Schweiz.
De to bedste hold fra gruppen kvalificerer sig til næste års EM. Skulle det ende med en tredjeplads for Danmark, så er der også mulighed for at spille sig til slutrunden via Nations League.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie