Italiener åbner kvindernes alpine World Cup med sejr
Marta Bassino forviste lørdag sidste sæsons samlede World Cup-vinder, landsmanden Federica Brignone, til andenpladsen. Foto: Joe Klamar/Ritzau Scanpix
Joe Klamar/Ritzau Scanpix
Marta Bassino var bedst, da kvindernes alpine World Cup lørdag startede med storslalom i østrigske Sölden.
Der var italienere på både øverste og næstøverste trin af podiet efter åbningen af kvindernes alpine World Cup lørdag.
Marta Bassino tog sejren, da der blev kørt storslalom i Sölden i Østrig. Bassinos landsmand Federica Brignone tog andenpladsen, mens slovakiske Petra Vlhová blev nummer tre.
De tre udgør selvsagt også top-3 i den samlede World Cup-stilling.
24-årige Bassino vandt med kun 14 hundrededele af et sekund ned til Brignone efter de to gennemløb.
Netop Brignone tog den samlede World Cup-sejr i sidste sæson, der blev afsluttet før tid på grund af coronapandemien.
Det gjorde hun blandt andet, fordi den amerikanske skidronning Mikaela Shiffrin, der vandt samlet i både 2017, 2018 og 2019, satte sin sæson på pause, efter at hendes far døde efter en ulykke i hjemmet i starten af februar.
Shiffrin var heller ikke med lørdag, da en rygskade holdt hende ude. Amerikaneren regner dog med snart at være klar igen.
Mændene indleder deres World Cup søndag og skal også køre storslalom i Sölden.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie