Italiensk minister raser mod tyske fodboldbøller i Napoli
En stor gruppe Frankfurt-fans stødte sammen med politiet og nogle hundrede Napoli-fans i den italienske by onsdag. Foto: Salvatore Laporta/Ritzau Scanpix
Som frygtet har optakten til Napoli-Frankfurt været præget af uroligheder. En politibil er blevet antændt.
De italienske myndigheder havde nægtet tyske fodboldfans at rejse til Napoli til returkampen i Champions League mellem Napoli og Eintracht Frankfurt af frygt for optøjer.
Myndigheder endte dog med at bøje sig for presset og tillade tyske fans.
Men de tyske fans har ikke ligefrem bevist, at det var en god idé at ændre beslutningen og lade dem komme til den fodboldgale by i Syditalien.
I flere timer før kampstart klokken 21 har der været sammenstød mellem Frankfurt-fans, italiensk politi og Napoli-fans. Og vicepremierminister Matteo Salvini er ikke i tvivl om, hvem der skyld i urolighederne.
- De her mennesker er ikke fans, de er kriminelle. Bøller. Gad vide, om de ville lave det samme ballade i Tyskland, spørger han retorisk i et opslag på Instagram ifølge Reuters.
Ifølge italienske medier er blandt andet en politibil sat i brand af tyske fans, som ligeledes har hærget flere steder af byen og smidt kasteskyts efter politiet.
Ligeledes er en gruppe Napoli-fans mødt op for at svare igen på de tyske fans hærgen i byen.
I det første opgør mellem de to hold i Tyskland kom det også til sammenstød mellem de to fangrupperinger. Derfor blev kampen vurderet som værende en højrisikokamp.
Det første opgør i Frankfurt endte med en sejr på 2-0 til Napoli.
Danske Jesper Lindstrøm er ikke med hos tyskerne, da han for tiden er ude med en ankelskade.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie