Danmark og Tjekkiet kan blive nogle besværlige bump på vejen, når Italien skal forsøge at vinde kvalifikationsgruppe B og dermed komme direkte med til VM i Brasilien i 2014.
Det forudser den rutinerede Juventus-målmand Gianluigi Buffon, der var med til at vinde VM med Italien i 2006. Han understreger dog, at Italien er "forpligtet" til at vinde gruppen.
- Der er svære hold som Tjekkiet og Danmark, men vi bør være i stand til at vinde over dem på hjemmebane, siger Gianluigi Buffon ifølge nyhedsbureauet AFP.
Hans personlige statistik mod netop Danmark får dog målmanden til at sende en advarsel til sig selv og sine holdkammerater mod at undervurdere det danske landshold.
- Jeg har eksempelvis spillet tre gange mod Danmark og kun vundet en enkelt gang, siger han.
- Det er en gruppe, vi kan vinde, men der er ingen af de andre hold, som bare ligger sig ned som en madras.
Også landstræner Cesare Prandelli har gjort det klart, at Italien er klare favoritter, og at holdet må og skal vinde gruppen.
Resten af landene i kvalifikationsgruppe B er Bulgarien, Armenien og Malta.
/ritzau/
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie