Det er en virus på hjertet, som har fået den forsvarende herresinglevinder af Denmark Open, Jan Ø. Jørgensen, til at trække sig fra sin kvartfinale fredag aften.
Det fortæller det danske badmintonlandsholds assisterende træner, Claus Poulsen.
- Jan har fået konstateret en virus på hjertet, siger Claus Poulsen.
- Det er ikke en decideret hjertefejl, men det er en virus på hjertet, som har gjort, at han er blevet indlagt i aften. Han har selvfølgelig trukket sig og er kørt tilbage til København, siger Claus Poulsen.
Den assisterende landstræner fortæller, at det er umuligt at sige på nuværende tidspunkt, hvor alvorligt det er med Jan Ø. Jørgensen.
- Vi ved ikke mere. Vi venter på, at lægerne svarer tilbage på, hvad diagnosen bliver.
- Vi ved kun, at der er konstateret en virus på hjertet, og så må vi høre de næste par dage hvordan og hvorledes, siger Claus Poulsen.
Jan Ø. Jørgensen skulle have mødt den tredjeseedede kineser, Chen Long, fredag aften.
Kineseren går nu direkte videre til semifinalen.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie