Jens Stryger forlænger med Udinese
Jens Stryger Larsen skiftede til Udinese i august 2017. Foto: Miguel Medina/arkiv/Ritzau Scanpix
Miguel Medina/arkiv/Ritzau Scanpix
Den danske landsholdsspiller har skrevet under på en ny kontrakt, der holder ham i Udinese frem til 2022.
Jens Stryger Larsen forlænger tilværelsen i Italien.
Den danske landsholdsspiller har nemlig skrevet under på en ny kontrakt med Udinese, der løber frem til sommeren 2022.
Det skriver klubben på sin hjemmeside.
Stryger Larsen selv har også delt nyheden på sin Instagram-profil.
- Tak til Udinese og fansene. Jeg er klar til at gøre mit bedste, skriver han på det sociale medie.
Den 27-årige danske back kom til den italienske klub i august sidste år efter et tre år langt ophold i Austria Wien.
Før tiden i Østrig tørnede Stryger Larsen ud for både FC Nordsjælland og Brøndby i Superligaen.
Sidste sæson spillede danskeren 30 kampe i Serie A for Udinese, mens det i den nuværende sæson er blevet til otte kampe - alle sammen fra start.
Jens Stryger Larsen debuterede på det danske landshold i august 2016 og har siden spillet 19 landskampe.
Han har under det meste af landstræner Åge Hareides tid i spidsen for landsholdet været fast starter og var også med, da Danmark i sommer deltog ved VM i Rusland.
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie