Jonas Vingegaard kører ikke Giro d'Italia i 2025
Jonas Vingegaard skal til sommer forsøge at vippe Tadej Pogacar af Tour de France-tronen. (Arkivfoto). Foto: Anne-Christine Poujoulat/Ritzau Scanpix
Jonas Vingegaard kører Tour de France, men ikke Giro d'Italia i 2025, som rygterne ellers gik på.
Den danske cykelstjerne Jonas Vingegaard kaster alle kræfter ind på at vippe Tadej Pogacar af tronen og vinde Tour de France i 2025.
Han kører desuden Vuelta a España til efteråret, men ikke Giro d'Italia, som rygterne ellers gik på som en mulighed.
Det bekræfter Visma tirsdag på sin hjemmeside.
- Jeg kan ikke vente med at køre Touren igen. Det er det løb, som betyder mest for mig, og mit mål er at vinde for tredje gang.
- Touren giver mig altid en speciel følelse, så jeg ser enormt meget frem til det. Jeg vil gøre alt for at starte op i min bedst mulige form, siger Vingegaard om Tour de France.
Han styrtede sidste år og kom slemt til skade i Baskerlandet Rundt. Derfor var han ikke helt på toppen, men sluttede trods alt på andenpladsen i Tour de France efter Pogacar senere på året.
Visma nævner samtidig profilerne Sepp Kuss, Matteo Jorgenson, Simon Yates og Wout van Aert som en del af Tour-holdet.
- Det er godt at se, hvordan holdet er blevet forstærket igen, siger Vingegaard.
Ifølge Visma kommer man i Vueltaen til at bygge et hold op om danskeren og gå efter en succes som den i 2023, hvor Sepp Kuss vandt foran Vingegaard og Wout van Aert.
- Vi kommer til at definere vores specifikke målsætninger senere på sæsonen. Sidste år viste, at vi ikke kan planlægge alt, men jeg starter aldrig et løb uden ambitioner, siger Vingegaard.
Danskeren åbner 2025 med etapeløbet Volta ao Algarve i februar. Derefter kører han Paris-Nice i marts og senere i samme måned for første gang i karrieren Catalonien Rundt.
Herefter holder han pause frem til starten af juni, hvor Critérium du Dauphiné bliver den sidste forberedelse til Tour de France.
Visma satser i Giroen på nyankomne Simon Yates som sin mand til klassementet, mens Wout van Aert og sprinteren Olav Kooij skal jagte etapesejre.
Van Aert skal desuden gå efter sejre i monumenterne Paris-Roubaix og Flandern Rundt.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie