Jores Okore laver bizart selvmål i Aston Villa-fiasko
Den danske forsvarspiller kom ufrivilligt på måltavlen, da Aston Villa røg hurtigt ud af Liga Cuppen.
Fodboldspilleren Jores Okore fik en særdeles uheldig rolle, da hans klub, Aston Villa, onsdag aften røg ud af Liga Cuppen allerede i første runde.
Aston Villa, der i sidste sæson rykkede ud af Premier League, tabte sensationelt 1-3 ude til Luton, der spiller i den fjerdebedste række.
Midt i anden halvleg var Jores Okore uheldig, da han lavede et bizart selvmål til kampens slutresultat.
En Luton-spiller sendte et indlæg på tværs i straffesparksfeltet, hvorefter danskeren sendte bolden ind i egne netmasker.
Jores Okore var helt upresset i situationen, og hans forsøg på at sparke bolden væk gik fuldstændig galt.
Aston Villa kom ellers foran i første halvleg, men Luton fik udlignet inden pausen.
Hjemmeholdet kom også foran 2-1 i anden halvleg, inden Jores Okore altså blev ufrivillig målskytte.
Nederlaget er også en bet for Aston Villas nye manager, Roberto Di Matteo.
Italieneren, der i 2012 førte Chelsea til Champions League-titlen, så søndag Aston Villa tabe 0-1 ude til Sheffield Wednesday i premierekampen i den næstbedste række.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie