Joshua John nedlægger uinspireret Hobro-hold
Hobros Jesper Bøge og FCNs målscorer Joshua John i en duel under kampen i Hobro. Foto: Claus Bonnerup/POLFOTO
Claus Bonnerup/POLFOTO
FC Nordsjælland måtte kæmpe hårdt for en sejr mod Hobro, som dog ikke leverede nok til at berettige point.
FC Nordsjælland var det bedste hold på banen lørdag i Hobro, og de gæstende sjællændere kunne også fortjent tage tre point med tilbage over Storebælt.
På et mål af Joshua John i anden halvleg snuppede FCN sejren på 1-0 i Alka Superligaen.
På et stemningsforladt DS Arena i Hobro var der heller ikke meget at holde sig varm på i de første 45 minutter.
Gæsterne fra Nordsjælland var bedst, havde bolden mest og stod for de bedste af de få forsøg, publikum blev præsenteret for.
Efter 18 minutter leverede Hobro-målmand Jesper Rask en stor redning på et tørt hug af Martin Vingaard, men den største chance tilfaldt kantraketten Joshua John efter 25 minutter.
Et udspark fra FCN-keeper David Jensen fik lov til at sejle hele vejen over Hobros bagkæde, men helt oppe ved trekantssammenføjningen prellede Johns afslutning i fri position af på indersiden af nærmeste stolpe.
Hobros bedste forsøg var et frispark fra Jacob Tjørnelund, som gik tæt forbi.
Efter pausen satte FCN sig tungt på spillet, og det førte til flere gode chancer, som Jesper Rask med flere store redninger måtte afværge.
Han måtte endelig give op efter 65 minutters spil, da et nyt flot FCN-angreb med assist fra Martin Vingaard havnede for fødderne af Joshua John. Han hamrede bolden op i nettaget til 1-0.
Scoringen vækkede Hobro-holdet, som straks efter havde et par udmærkede tilbud, men den offensive satsning gav også huller bagude.
Det var flere gange ved at lukke kampen, da FCN fik mange kontraer, som burde have resulteret i scoringer, men det blev ved 1-0.
FCN er med sejren a point med Sønderjyske, som indtager sjettepladsen, mens Hobro fortsat er hægtet lidt af i bunden med kun otte point på kontoen.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie