Karstoft udskyder sæsonstart: Løber ikke VM for enhver pris
Ida Karstoft blev sidste år den første danske kvinde nogensinde til at vinde en EM-medalje på en sprintdistance, da hun tog bronze på 200 meter i München. Foto: Wolfgang Rattay/Reuters
Akillessenen driller stadig den danske sprinter Ida Karstoft, og det er ikke givet, at hun kommer til VM.
Det er ikke givet, at Danmarks største atletikprofil i øjeblikket kommer til VM i Budapest til august.
Det afslører Ida Karstoft selv over for DR Sporten.
Sprinteren er således stadig plaget af problemer med den akillessene, der fik hende til helt at droppe indendørssæsonen. Det betyder færre løbepas og endnu en udskydelse af sæsonstarten.
Hun håber at være tilbage i juli, hvor hun kan kvalificere sig til VM, men også har muligheden for at booke en tidlig billet til OL i Paris i 2024.
- Det er derfor, jeg måske satser en smule, for det kunne være fedt at løbe nogle gode tider denne sommer, så det ikke presser mig unødvendigt næste år, siger Karstoft til DR Sporten.
Hun har dog ikke tænkt sig at satse alt.
- Jeg er jo realist, og en skadet akillessene er ikke at spøge med, for det kan sætte spor et godt stykke ud i fremtiden, og næste år er det vigtige år. Så jeg passer på og løber ikke VM for enhver pris, siger Karstoft.
Karstoft havde et forrygende 2022, hvor hun satte danske rekorder på stribe på især 200 meter, men også 100 meter.
Hun VM-debuterede desuden på 200 meter samt vandt et Diamond League-stævne i Oslo og ikke mindst en historisk EM-bronzemedalje på samme distance.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie