AG København, der er ejet af Jesper Nielsen fra KasiGroup, beholder Brøndby Hallen som hjemmebane i de kommende tre år.
Det meddeler klubben i en pressemeddelelse.
- Vi har været rigtig glade for at spille i Brøndby Hallen, som efterhånden er blevet en ægte AGK Arena, når vi spiller vores kampe her, siger direktør Søren Colding.
- Faciliteterne er blevet rigtig gode og med nye tribuner, fanshop, nyt lys- og lydanlæg, arenakube, storskærme og sponsorfaciliteter er vi nået et godt stykke vej i forhold til, hvordan vi ultimativt ser vores hjemmebane.
I sidste sæson spillede de regerende danmarksmestre i Glostrup Super Arena.
- Vi har med flytningen til Brøndby Hallen fået udvidet pladsen til samarbejdspartnere markant og vil for eksempel til kampen mod Kiel have op mod 2500 spisende gæster. Det kan man ikke mange andre steder.
- Samtidig kan vi se på tilskuertallene, at fansene i høj grad har taget hjemmebanen til sig. Vi opererer i denne sæson med en belægningsprocent på lige under 95, hvilket er ekstremt flot og markant højere, end vi for eksempel havde i vores første sæson, fortæller Colding.
/ritzau/
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie