Som den første spiller på banen i Helsingør var Kasper Schmeichel allerede i gang med træningen en halv time inden, EM-truppen skulle have taget holdbillede.
Og med den hårde træning er ambitionen at få spilletid på landsholdet.
- Jeg træner for at spille. Det gør alle. Men jeg er også realistisk, for jeg kom ind på holdet som sidstevalg på grund af en skade. Så skal man være realistisk, siger Kasper Schmeichel.
Den 25-årige Leicester-keeper blev udtaget til truppen tirsdag, fordi Thomas Sørensen havde pådraget sig en rygskade.
- Jeg tager det, som det kommer. Jeg er den nyeste mand i truppen her, og jeg vil gøre alt, hvad jeg kan til træning for at vise, hvor god jeg er.
- Jeg må gøre det så godt, jeg kan til træning. Og så må vi se, hvor det fører hen, siger Kasper Schmeichel.
I den forgangne sæson var Kasper Schmeichel fast mand hos Leicester, som sluttede som nummer ni i den næstbedste engelske række.
- Jeg har spillet 52 kampe for min klub, og det er jo god lærdom at få så mange kampe i en sæson. Så det er gået godt, og jeg er meget tilfreds med den sæson, der lige er gået, siger Kasper Schmeichel.
For 20 år siden var Kasper Schmeichels far, Peter Schmeichel, med til at vinde EM, men det er ikke noget, som har været i fokus.
- Det har jeg slet ikke tænkt på, indtil du lige nævnte det, lyder det fra Kasper Schmeichel.
Han bliver ofte påmindet om, at han er søn af en legende på landsholdet, men det generer ham ikke.
- Jeg er fuldstændig ligeglad, forklarer Kasper Schmeichel.
Lørdag skal det danske landshold spille testkamp mod Australien i Parken, og 9. juni venter Holland i den første kamp ved EM.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie