Kasper Schmeichel øjner to slutrunder mere
VM i Qatar blev en skuffelse for Kasper Schmeichel og det danske landshold. Målmanden håber at kunne tage revanche i 2026. (Arkivfoto). Foto: Paul Ellis/Ritzau Scanpix
36-årige Kasper Schmeichel har stadig masser af mod på landsholdet og retter blikket mod VM i 2026.
Selv om han i november fyldte 36 år, og VM i Qatar endte som en stor skuffelse, har Kasper Schmeichel ingen intentioner om at drosle sin landsholdskarriere ned.
Tværtimod retter den danske målmand i et interview med TV2 Sport blikket mod næste VM-slutrunde, der ligger tre et halvt år ude i fremtiden. Ind imellem er der også et EM, som Schmeichel håber at være med i.
- Jeg har på ingen måde tænkt, at det her kan være slutningen. Der er i hvert fald to slutrunder mere, jeg gerne vil være med til. Så nu må vi op på hesten igen - der er ikke andet at gøre, siger Schmeichel til TV2 Sport.
VM i 2026 skal spilles i Nordamerika, hvor USA er den primære vært med assistance fra Canada og Mexico.
Schmeichel ser en vigtig rolle til sig selv og andre af de mere erfarne på landsholdet, i takt med at en stime af talentfulde unge spillere banker på.
- Det er meget spændende at se de her drenge, der kommer igennem nu, og det er vigtigt nu, at vi drager det videre, hvad det vil sige at spille for det danske landshold, og hvad det kræver som lille nation at kunne blande sig med de største siger Kasper Schmeichel.
Landsholdets næste vigtige opgave er forsøget på at kvalificere sig til EM i 2024, der foregår i Tyskland. Danmark åbner kvalifikationen 23. marts i København mod Finland.
/ritzau/
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie