Kenyansk maratondronning får to års dopingkarantæne
Maratonløberen Rita Jeptoo er blevet idømt en to år lang karantæne efter at have dumpet i en dopingtest.
Endnu et prominent atletiknavn er fredag blevet føjet til listen over dopingdømte, efter at den kenyanske maratonløber Rita Jeptoo blev udstyret med en to år lang karantæne af det nationale atletikforbund.
Jeptoo tilhører den absolutte verdenselite i den traditionsrige disciplin og har de to seneste år vundet både Boston- og Chicago Maraton, men må nu belave sig på en lang pause.
Kenya, der traditionelt hører til sværvægterne i mellem- og langdistanceløb, er blevet ramt af en række dopingsager de senere år, men Jeptoo er blandt de hidtil største navne, som er dumpet i dopingtesten.
Landets sportsminister sagde tidligere på ugen, at de mange sager har "kastet skam over landet".
33-årige Jeptoo nægter at have benyttet sig af forbudte substanser og har tidligere kaldt beskyldninger for "løgne".
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie