Kerber stormer i semifinalen i Australien på under en time
Kerber har været forrygende i 2018 indtil videre. Foto: Reuters/Issei Kato
Reuters/Issei Kato
Angelique Kerber viste skræmmende styrke, da hun i kvartfinalen ved Australian Open udspillede Madison Keys.
Den tyske tennisspiller Angelique Kerber er klar til semifinalen ved Australian Open efter en overbevisende sejr i kvartfinalen.
Her besejrede den 30-årige tysker amerikanske Madison Keys i to sæt.
6-1, 6-2 lød de overlegne sejrscifre, og Kerber skulle blot bruge 51 minutter på at ekspedere den 17.-seedede amerikaner ud af turneringen.
Kerber er den tredje spiller, der er klar til semifinalen hos kvinderne i Australien. Hun møder i sin semifinale vinderen af kampen mellem topseedede Simona Halep og sjetteseedede Karolína Plísková.
Den anden semifinale står mellem danske Caroline Wozniacki og den useedede belgier Elise Mertens.
Kerber er blot seedet som nummer 21 i Australien, men efter et skuffende 2017 virker hun for alvor til at have genfundet storformen.
Den tidligere verdensetter er således fortsat ubesejret i det nye år.
Hun indledte sæsonen med at vinde fire kampe ved turneringen Hopman Cup - det uofficielle VM for hold. Efterfølgende vandt Kerber fem kampe på vej mod titlen ved WTA-turneringen i Sydney.
Med sejren over Keys natten til onsdag sikrede den stærke tysker sig samlet set sin sejr nummer 14 ud af 14 mulige i 2018.
I 2016 gik Kerber hele vejen i Australian Open og sejrede i finalen.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie