KIF: Alle er klar til DM-brag mod Aalborg
Foto: Torkil Adsersen /Scanpix
Torkil Adsersen /Scanpix
Når KIF Kolding København tørner sammen med Aalborg Håndbold i den første DM-finale på lørdag i Gigantium, møder Peter Bredsdorff-Larsen op med det stærkest mulige hold.
Det meddeler KIF-træneren på klubbens hjemmeside.
- Det har været nogle gode dage for os. Alle mand har kunnet træne med, og alle mand i truppen er klar til at tage med til Aalborg.
- Så for første gang siden september sidste år, hvor vi slog Aalborg i Trefor Arena i Brøndby, kan vi nu sige, at vi stiller med fuldt hold, siger KIF-træneren.
Bredsdorff-Larsen vil dog ikke afsløre, hvor meget eller hvor lidt de spillere, der var skadet til semifinalekampene mod Skjern, kan spille mod aalborgenserne.
Til gengæld er han ikke bleg for at fremhæve KIF-veteran og mangeårig landsholdsspiller Bo Spellerbergs betydning.
- Vi har et langt større potentiale angrebsmæssigt, fordi nogle af de spillere, som var skadet, kan bidrage med mere.
- Samtidig har vi Bo Spellerberg tilbage på holdet. Det giver os nogle muligheder i angrebet, vi ikke havde sidste weekend i Skjern, lyder det fra Peter Bredsdorff-Larsen.
Den første DM-finale spilles lørdag i Aalborg klokken 17.15, der er returkamp i Brøndby søndag 26. maj.
/ritzau/
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie