KIF Kolding henter 43-årig tidligere landsholdsmålmand
43-årige Søren Haagen har mod på mere håndbold, og han har nu lavet en etårig aftale med KIF Kolding København. Foto: /ritzau/Graversen Anita/arkiv
/ritzau/Graversen Anita/arkiv
43-årige Søren Haagen er i den kommende sæson klar til at vogte buret for KIF Kolding København.
Håndboldklubben KIF Kolding København henter den 43-årige målmandsveteran Søren Haagen til klubben på en etårig kontrakt. Det skriver klubben på sin hjemmeside.
- Søren er en utrolig dygtig og alsidig målmand. Han har en masse rutine fra ind- og udland og har været i gamet mange år, siger træner Lasse Boesen.
- Han er en ideel spiller at få ind i truppen og skal med sin erfaring være med til at danne et professionelt miljø og hjælpe de yngre spillere på holdet.
- Han vil indgå i et godt team sammen med Marcus Cleverly og vores unge målmand Anders Lynge, og vi er sikre på, at vi får en rigtig stabil målmandstrio i den kommende sæson, siger Boesen.
I den seneste sæson vogtede Haagen målet for semifinalisterne fra Ribe-Esbjerg.
Han har tidligere spillet for klubber som GOG, Flensburg-Handewitt og Kiel, og han er desuden noteret for 79 landskampe.
Søren Haagen måtte indstille sin karriere i 2004, men det fortrød han, og Haagen er nu klar til endnu en sæson i den bedste danske håndboldliga.
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie