Kjær får uheldig hovedrolle i Sevillas Europa-exit
Simon Kjær fik en hovedrolle, da Sevilla tog afsked med Europa League. Foto: Jorge Guerrero/Ritzau Scanpix
Jorge Guerrero/Ritzau Scanpix
Den danske landsholdsforsvarer var impliceret i Slavia Prags sene sejrsmål i en dramatisk kamp.
Simon Kjær og Sevilla er færdig i Europa League efter et nederlag til Slavia Prag, hvor den danske landsholdsanfører fik en uheldig hovedrolle.
Sevilla tabte 3-4 efter forlænget spilletid, og det var et trekvart selvmål af Kjær i sidste minut, der sørgede for afgørelsen, som sender Slavia Prag i kvartfinalen.
Efter et gevaldigt klumpspil foran det spanske mål fik Slavias Ibrahim Traoré sendte en halvkikset afslutning afsted.
På målstregen stod Simon Kjær godt placeret, men danskeren var så meget ude af balance, at han, i stedet for at losse kuglen ud af farezonen, fik den trampet ind over egen målstreg.
Uefa krediterer Traoré for målet, men det var den danske forsvarer, der havde det sidste spark til kuglen, inden den passerede stregen.
Målet blev kulminationen på en dramatisk aften i Prag, hvor den ordinære spilletid sluttede 2-2 - nøjagtigt samme resultat som i de to holds første møde i Spanien for en uge siden.
Derfor måtte kampen i forlængelse, og her så Sevilla ud til at have klaret skærene, da Franco Vazquez scorede til 3-2. Men tjekkerne havde kræfter til en slutspurt.
Først udlignede den tidligere Esbjerg-forward Mick van Buren til 3-3, inden Slavia altså fik fremtvunget en afgørelse under stormende jubel.
Dermed er det exit for den spanske klub, der har vundet Europa League fem gange, mens Slavia Prag er blandt de otte klubber i bowlen ved fredagens lodtrækning til kvartfinalerne.
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie