Kjeldsen tæt på hole-in-one i god British Open-finale
Danske Søren Kjeldsen var søndag tæt på at lave hole-in-one ved British Open. Foto: /ritzau/AP/Dave Thompson
/ritzau/AP/Dave Thompson
Golfspillerne Søren Kjeldsen og Thorbjørn Olesen sluttede fint af på søndagens sidste runde ved British Open.
Den danske golfspiller Søren Kjeldsen var blot få centimeter fra at lave et hole-in-one, da han søndag gik sin sidste runde ved British Open.
På banens 12. hul sendte Kjeldsen et forrygende slag afsted, der landede på greenen og trillede tæt forbi hullet. Han måtte derfor tage til takke med en birdie på par 3-hullet. I alt blev det til fire birdies for den 42-årige dansker.
Dem kombinerede han med to bogeys, og han endte dermed dagen i to slag under par og en samlet score på to slag over par.
Søndag middag - inden de førende spillere var gået i gang med sidste runde - rakte det til en foreløbig 41.-plads ved den prestigefyldte majorturnering.
Thorbjørn Olesen gik søndagens afgørende runde i banens par på 70.
Han får dermed lidt oprejsning efter lørdagens runde, hvor han gik banen i fire slag over par. 27-årige Olesen ender med en samlet score på seks slag over par og en midlertidig 64.-plads ved British Open.
Turneringens førende spiller, Jordan Spieth, er tidligt søndag eftermiddag endnu ikke gået ud på sin sidste runde. Han fører turneringen med hele 11 slag under par.
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie