Klopp nuancerer kritik og udtrykker respekt for Atlético
Diego Simeone og Atlético Madrid eliminerede for 17 måneder siden Liverpool i Champions Leagues ottendedelsfinaler. (Arkivfoto) Foto: Javier Soriano/Ritzau ScanpixJavier Soriano/Ritzau Scanpix
Jürgen Klopp bryder sig ikke om Atlético Madrids spillestil, men udtrykker respekt for det spanske mesterhold.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
Retorikken er stadig kritisk, men Jürgen Klopp er også respektfuld over for det spanske mesterhold, Atlético Madrid, som han og Liverpool tirsdag gæster i Champions League.
I sine seneste møder med Atlético tabte Liverpool 0-1 ude og 2-3 hjemme efter forlænget spilletid.
Det skete i forrige sæsons ottendedelsfinaler, hvoraf den sidste blev spillet 11. marts 2020, da det meste af verden begyndte at lukke ned på grund af coronapandemien.
En spids Klopp udtrykte efter exitten i 2020 undren over Atlético Madrids spillestil og kritiserede Atlético-træner Diego Simeone for at spille defensivt og satse på kontraer trods et spillermateriale, der var til mere.
Tyskeren forsøger 17 måneder senere at få lidt flere nuancer på sin kritik.
Annonce
- Efter den anden kamp var jeg sur og skuffet over mange ting. Lidt over livet og hvordan tingene gik dårligt i verden på det tidspunkt, siger Klopp ifølge Reuters.
- Diego Simeone gør alt rigtigt. Han er spansk mester og har været i Atlético i lang tid. Han holder spillerne på tæerne, og de kæmper for deres liv. Jeg har ikke andet end respekt for det.
- Kan jeg lide det? Nej, ikke specielt meget. Men det er fordi, jeg foretrækker en anden spillestil. Sådan er jeg. Men det handler om at være succesfuld, og det er Atlético helt sikkert, siger Klopp.
Diego Simeone havde på sit pressemøde mandag ikke lyst til at kommentere på Klopps kritik. I stedet roser argentineren ubetinget tirsdagens modstander.
- Chelsea, Manchester City og Liverpool er alle fantastiske, men Liverpool er en fornøjelse at se på.
- De presser højt og har ingen frygt for at efterlade bagrum. De har virkeligt hurtige spillere i omstillingsspillet, og med Virgil van Dijk tilbage har de forbedret deres defensiv.
- Jeg forventer ikke andet end et hold, der vil gøre kampen meget svær for os, siger Simeone.
Atlético og Liverpool dyster tirsdag fra klokken 21.00.
Jürgen Klopp er ikke fan af Atlético Madrids spillestil, men forsøger at nuancere sin kritik af det spanske mesterhold. Foto: Paul Ellis/Ritzau ScanpixPaul Ellis/Ritzau Scanpix
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie