Knæproblemer plager cykelstjerne før brostensbrag
Wout van Aert med blodet løbende ned af benet efter sit styrt i Flandern Rundt. Foto: Dirk Waem/Ritzau Scanpix
Wout van Aert mærker følgevirkningerne af et styrt i Flandern Rundt i både knæ og ribben.
Ifølge bookmakerne er han løbets næststørste favorit, men Wout van Aert er ikke på toppen før brostensslaget Paris-Roubaix på søndag.
Den belgiske stjernerytter er stadig plaget af det styrt, han var ude for i Flandern Rundt i sidste weekend.
- Jeg har lidt mere ondt i mit knæ og mine ribben, end jeg havde forventet, og jeg har ikke haft nogen særlig god fornemmelse på cyklen i de seneste dage, siger van Aert ifølge cyclingnews.com.
- Jeg har dog haft to fornuftige træninger, og jeg håber, jeg kan nå at restituere lidt mere og finde mine ben igen inden søndag, lyder det fra belgieren.
Kun den evige rival Mathieu van der Poel vurderes til at have større sejrschancer på søndag.
Det er ellers ikke, fordi Wout van Aert vælter sig i sejre i cykelsportens såkaldte monumenter, som er betegnelsen på de fem største endagsløb.
Her er det kun blevet til én sejr, nemlig Milano-Sanremo i 2020. Derudover har han kørt sig til en stribe placeringer på og lige uden for podiet. Som eksempelvis i Flandern Rundt i søndags, hvor han trods sit styrt kæmpede sig ind på fjerdepladsen.
- Jeg accepterer, hvad der skete. Jeg blev sat af to ryttere, der bare var stærkere, og det er ingen skam. Jeg tror på, at jeg stadig er i topform, siger Wout van Aert.
Han bliver del af et stærkt Jumbo-Visma-hold på søndag, der blandt andre tæller den forsvarende Paris-Roubaix-vinder, Dylan van Baarle, og formstærke Christophe Laporte.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie