Knæskade tvinger hollandsk stjernerytter ud af Vueltaen
Steven Kruijswijk er færdig i Vuelta a España, der tirsdag er nået til 4. etape. Foto: Vincent Jannink/Ritzau Scanpix
Vincent Jannink/Ritzau Scanpix
Steven Kruijswijk har trukket sig fra Vuelta a España med smerter i det ene knæ.
Den hollandske cykelrytter Steven Kruijswijk må opgive at fortsætte i Vuelta a España på grund af en knæskade.
Kruijswijks hold, Jumbo-Visma, skriver på Twitter, at det er eftervirkninger efter styrtet på lørdagens holdtidskørsel, der tvinger det 32-årige topnavn ud af det spanske etapeløb.
På etapen måtte fire af holdets otte ryttere i asfalten, og det ellers stærke mandskab sluttede som nummer 18 ud af de 22 hold med et tidstab på 40 sekunder.
Dagen efter tabte Kruijswijk yderligere 1 minut og 43 sekunder, da han blev sat af på den kuperede etape til Calpe, og nu er knæproblemerne altså blevet for store.
- Smerten er blevet værre, lyder det fra Jumbo-Visma undervejs på 4. etape.
Den 32-årige hollænder delte kaptajnrollen på holdet med Primoz Roglic, men hans 17. grand tour-deltagelse blev altså en kort fornøjelse.
Tidligere på sommeren blev Steven Kruijswijk nummer tre i Tour de France. Karrierens hidtil bedste resultat i Vuelta a España kom sidste år, hvor han endte på en samlet fjerdeplads.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie