Knæsmerter får Holger Rune til at droppe showturnering
Holger Rune skulle have spillet ved showturnering, men har meldt afbud. (Arkivfoto). Foto: Rich Storry/Ritzau Scanpix
Holger Rune skulle have spillet en showturnering i de kommende dage, men det har han nu droppet.
Grussæsonen står for døren, og derfor er den danske tennisstjerne Holger Rune påpasselig med bentøjet.
Torsdag mærkede han en smule smerter i sit knæ forud for showturneringen UTS, som han nu har meldt afbud til.
Det skriver UTS på sin hjemmeside.
- Jeg kan ikke løbe risici før begyndelsen på grussæsonen, og jeg skal være på 100 procent, før jeg spiller kampe, siger Holger Rune.
Danskeren skulle fredag have spillet mod norske Casper Ruud og derefter enten finale eller placeringskamp i showturneringen lørdag.
Men det kommer han altså ikke til. I stedet bruger han de kommende dage på at få styr på fysikken, inden han i næste uge spiller Masters 1000-turneringen i Monte Carlo.
Australske Alexei Popyrin erstatter Holger Rune i showturneringen, der afvikles i den franske by Nimes.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie