Knivuheld tvinger Leon Andreasen til afbud mod Sverige
Leon Andreasen - lagt ned af knivuheld. Foto: Lars Poulsen/POLFOTO
Lars Poulsen/POLFOTO
Leon Andreasen har været igennem en operation og kan ikke deltage, når Danmark møder Sverige i playoffkampe.
Det danske fodboldlandshold må undvære midtbanespilleren Leon Andreasen i de forestående playoffkampe mod Sverige, hvor en EM-plads er på spil.
Det meddeler Dansk Boldspil-Union på sin hjemmeside.
Afbuddet skyldes, at SV Hannover 96-spilleren skar sig i hånden i weekenden og lørdag var igennem en operation, der er ensbetydende med, at hånden og underarmen er i gips, forklarer DBU.
På klubbens hjemmeside skriver Hannover 96, at Andreasen ville åbne en stor pakke med en skarp kniv, der imidlertid smuttede, så Andreasen pådrog sig et dybt kødsår mellem pege- og tommelfinger og fik beskadiget en sene.
- Det er så ærgerligt, som det kan være. Vi ved alle, at Leon har været meget plaget af skader, der har været ensbetydende med, at han har misset slutrunder, og nu får han så en skade, der intet har med fodbold at gøre. Det er synd for ham og meget ærgerligt for holdet, siger landstræner Morten Olsen til DBU's hjemmeside.
Landstræneren har i samme ombæring udtaget Simon Poulsen som venstreback.
Midterforsvareren Simon Kjær støder til truppen senere, da hans kone er højgravid og skal føde en af de nærmeste dage.
Kampene mod Sverige afvikles lørdag 14. november i Stockholm og tre dage senere i København.
De kunne være blevet Andreasens A-landskampe nummer 21 og 22. Han har ikke spillet en betydende landskamp siden VM-kvalifikationsturneringen for lidt mere end to år siden.
Men stærke præstationer i Bundesligaen på det seneste fik Morten Olsen til at udtage midtbanefighteren.
Morten Olsen vil udtage yderligere spillere til kampene mod Sverige, meddeler DBU.
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie