Knusende overlegen: Pogacars 3. Tour-sejr sikret med 6. etapesejr!

Tadej Pogacar overtager Tour-tronen fra Jonas Vingegaard, der vandt løbet i 2022 og 2023.

Podiet blev beseglet søndag, da Tadej Pogacar vandt enkeltstarten foran Jonas Vingegaard og Remco Evenepoel.

Offentliggjort Sidst opdateret

Fænomenet Tadej Pogacar fuldendte søndag sin tredje samlede Tour de France-triumf.

Den slovenske superstjerne satte endda om muligt flere fede streger under sin suverænitet ved at vinde den afsluttende enkeltstart i overlegen stil.

Den 21. og sidste etape blev på mange måder et billede af de seneste tre ugers strabadser i Frankrig.

Pogacar var klart stærkest, Vingegaard klart næstbedst, og Evenepoel tredjebedst med markant afstand til resten.

Etapesejren var Pogacars tredje i træk og sjette i alt i årets Tour. I alt er han oppe på 17 etapesejre i verdens største cykelløb i løbet af de seneste fem år.

/ritzau/