Koldblodig Dolberg fortsætter målscoringen for Nice
Kasper Dolberg scorede sit andet ligamål for Nice. Foto: Yann Coatsaliou/Ritzau Scanpix
Yann Coatsaliou/Ritzau Scanpix
Kasper Dolberg scorede for Nice, der på hjemmebane spillede 1-1 mod Lille i den franske liga.
For anden weekend i træk kom Kasper Dolberg på scoringstavlen for sin franske klub, Nice.
Lørdag skete det, da Nice på hjemmebane spillede 1-1 mod Lille i den franske liga.
12 minutter var spillet, da Nice på midten af banen brød et Lille-angreb og kom i en fordelagtig kontraposition.
Arnaud Lusamba spillede på det rette tidspunkt Dolberg fri i højre side af feltet, og den danske angriber overlistede Lille-keeper Mike Maignan med en flad, koldblodig afslutning, og så førte hjemmeholdet 1-0.
Glæden varede dog ikke længe for Nice. Midtvejs i halvlegen udlignede Luiz Araujo, da han med et følt langskud scorede på målmand Walter Benitez, der var kommet en smule på mellemhånd i målet.
Dolberg fik fuld spilletid i kampen, men der var altså ikke flere mål i hverken ham eller nogle af de andre aktører.
Det uafgjorte resultat betyder, at Nice har 13 point for 8 kampe på femtepladsen. Lille har et point mere på fjerdepladsen.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie