Kollegerne kårer Eggert som årets landsholdsspiller
For anden gang i karrieren er håndboldspilleren Anders Eggert blevet kåret som årets landsholdsspiller.
Det er samtlige liga- og 1. divisionsspillere samt danskere i udenlandske klubber, der har stemmeret i afstemningen, der er arrangeret af Håndbold Spiller Foreningen, Dansk Håndbold Forbund og herrelandsholdets samarbejdspartner, Totalkredit.
De stemmeberettigede var forholdsvis enige i deres valg, da fløjspilleren fra SG Flensburg-Handewitt scorede 46,21 procent af de afgivne stemmer.
Det var næsten dobbelt så mange som Niklas Landin, der med 23,45 procent af stemmerne kom ind på andenpladsen. Henrik Møllgaard blev nummer 3 i afstemningen.
Ikke mindst et fremragende VM i Spanien, hvor Danmark vandt sølv, banede vejen for Anders Eggert. Her blev han topscorer for turneringen med 55 mål på 65 forsøg i ni kampe.
- Det er naturligvis en stor ære at blive tildelt så fornem en hæder af sine kolleger, og det er jeg både stolt og ydmyg over, siger Anders Eggert, der fik overrakt prisen ved en landsholdssamling i Sønderborg.
Anders Eggert fik første gang prisen som årets landsholdsspiller efter sæsonen 2009/2010.
/ritzau/
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie