Kræftramt Sevilla-træner er lettet efter comeback
Træner Eduardo Berizzo er tilbage på bænken hos Sevilla efter at være blevet opereret for kræft. Foto: /ritzau/AP/Miguel Morenatti/arkiv
/ritzau/AP/Miguel Morenatti/arkiv
Eduardo Berizzos kræftoperation er veloverstået, og træneren var tilbage på Sevilla-bænken mod Levante.
For godt tre uger siden kom det frem, at Sevilla-træner Eduardo Berizzo havde fået prostatakræft, men efter en veloverstået operation var Berizzo allerede fredag aften tilbage på trænerbænken.
Det skete, da Sevilla skuffende måtte nøjes med 0-0 hjemme mod Levante i Primera Division.
Assistenten Ernesto Marcucci nåede at stå i spidsen for holdet i fire kampe, blandt andet i 0-5-nederlaget til Real Madrid.
Netop den kamp gjorde, at Berizzo gerne ville hurtigt tilbage til jobbet.
- Jeg har det godt. Jeg ønskede at komme tilbage til holdet efter nederlaget i Madrid. Jeg ville være her for at fortælle spillerne, at deres træner er hos dem, siger Berizzo ifølge nyhedsbureauet AP efter kampen mod Levante.
Simon Kjær spillede hele kampen for Sevilla, for hvem Michael Krohn-Dehli overværede hele kampen fra bænken.
Sevilla ligger nummer fem i Primera Division, og de to tabte point mod Levante bekymrer ikke Eduardo Berizzo synderligt.
- Vi kunne ikke vinde i dag (fredag, red.), men vi vil gøre vores bedste for at slå Real Sociedad i næste kamp, siger han.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie