Kroatiske Cilic er klar til Wimbledon-finalen
Marin Cilic er som den første herrespiller klar til årets Wimbledon-finale efter sejr over Sam Querrey.
Kroatiske Marian Cilic er klar til finalen ved dette års Wimbledon-turnering efter semifinalesejr over amerikanske Sam Querrey i fire sæt.
6-7 (8/6), 6-4, 7-6 (7/3) og 7-5 lød sætcifrene på i den tætspillede kamp på Centre Court, hvor begge spillere var gode i egne servepartier.
Særligt de gode server fra begge spillere betød, at der ingen servegennembrud var i første sæt.
Derfor endte sættet i en tiebreak, og her var Querrey stærkest og tog sættet med 7-6.
Kampen skulle helt hen til stillingen 3-3 i andet sæt, før opgøret fik sit første servegennembrud. Det var Cilic, der brød amerikanerens serv, og det banede vejen for en sætsejr på 6-4.
Tredje sæt endte også i tiebreak, men denne gang var Cilic stærkest.
I fjerde sæt formåede Cilic at bryde ved stillingen 6-5, og dermed kunne den kroatiske spiller fejre sin finaleplads.
På sin vej til finalen er Cilic sluppet for at møde de topseedede spillere. Hårdeste modstander har været 16.-seedede Gilles Müller, som kroaten slog i fem sæt i kvartfinalen.
I finalen venter enten tredjeseedede Roger Federer eller 11.-seedede Tomas Berdych. De spiller deres semifinale senere fredag, og finalen spilles søndag.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie