Kvindelige OL-triatleter er hoppet i Seinen
De kvindelige triatleter sprang onsdag morgen i Seinen. Foto: Jeff Pachoud/Ritzau Scanpix
Efter flere dages usikkerhed kan OL-arrangørerne ånde lettet op. Der er tirsdag morgen triatleter i Seinen.
De kvindelige triatleter ved OL i Paris er onsdag morgen hoppet i Seinen, og dermed er triatlonkonkurrencerne i gang.
Først tidligt onsdag morgen blev Seinen vurderet til at være ren nok for atleterne at svømme i, efter træninger tidligere er blevet aflyst, og mændenes konkurrence tirsdag blev udskudt.
OL-arrangørerne kan nu ånde lettet op. Det har været et stort og dyrt prestigeprojekt for Paris at gøre floden, som har været forbudt at bade i siden 1923, klar til konkurrencer.
Men helt op til tirsdag har bakteriekoncentrationerne været for høje. De massive regnmængder, der kom i de første dage af de olympiske lege, skyllede nemlig snavs i vandet.
Triatleterne skal svømme 1500 meter i Seinen. Herefter følger 40 kilometers cykling, inden triatlonkonkurrencen afsluttes med 10 kilometers løb.
Hos kvinderne er Danmark repræsenteret ved Alberte Kjær Pedersen.
Kort efter kvindernes konkurrence er slut, er det mændenes tur. De har start klokken 10.45 med danske Emil Holm blandt deltagerne.
Triatlon har været på OL-programmet siden 2000. Danmark har aldrig vundet OL-medaljer i sportsgrenen.
/ritzau/
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie