Offensivspilleren Nicolai Jørgensen, der er en del af Morten Olsens danske landsholdstrup, skifter fra Bayer Leverkusen til Kaiserslautern på en 18 måneder lang lejeaftale.
20-årige Nicolai Jørgensen fik debut på A-landsholdet i november, hvor han var på banen i de to testkampe mod Sverige og Finland, og landsholdet har stor indflydelse for skiftet til Kaiserslautern.
I Leverkusen har han svært ved at komme på holdet, og det er skidt for både udvikling og EM-ambitionerne for den unge spiller, og derfor er Leverkusen gået med til den lange lejeaftale.
- Nicolai er en intelligent angriber, som vi forventer os meget af i fremtiden, men han har det svært lige nu på grund af den hårde konkurrencesituation i Bayer Leverkusen.
- På grund af hans EM-ambitioner med det danske landshold og for at sikre hans fortsatte udvikling, ønsker vi at hjælpe med at skaffe Nicolai spilletid., siger Bayer Leverkusens manager Wolfgang Holzhäuser til det tyske nyhedsbureau dpa.
Nicolai Jørgensens kontrakt med Bayer Leverkusen løber helt frem til sommeren 2015, og han er nu lejet ud til Kaiserslautern frem til 30. juni 2013.
Ud over to A-landskampe har den unge dansker også spillet en stribe kampe for diverse ungdomslandshold.
/ritzau/
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie