Landsholdslæge afviser ny skade: Svan er klar onsdag
Lasse Svan (til venstre) måtte nøjes med at juble med fra udskiftningsbænken, da Tyskland blev besejret. Foto: Scanpix/Liselotte Sabroe
Scanpix/Liselotte Sabroe
Lasse Svan har problemer med en balde og kom ikke i aktion mod Tyskland. Men det er ikke alvorligt.
Fløjspilleren Lasse Svan bliver klar til håndboldlandsholdets afgørende mellemrundekamp mod Makedonien på onsdag.
Svan har problemer med den ene balde, hvilket var en af årsagerne til, at Hans Lindberg blev foretrukket på højrefløjen i søndagens kamp mod Tyskland.
Men der er ikke noget graverende galt, lyder det fra landsholdslejren i Kroatien.
- Han kom jo herned med en lyskeskade, og den har vi fået styr på. Men da han fik fuld belastning i løbet af en kamp, kunne han mærke, at han blev mere og mere stram i den ene balde, fortæller holdlægen Morten Storgaard.
- Det er ikke en egentlig skade, og der er ikke noget, der er i stykker.
- Der er nærmere tale om en kraftig overbelastning, som er hjulpet på vej af, at han har humpet lidt rundt med sin lyskeskade og ikke brugt kroppen helt fornuftigt, forklarer han.
Han forsikrer, at Svan står fuldt til rådighed for landstræner Nikolaj Jacobsen, når landsholdet skal tage det sidste skridt mod EM-semifinalen.
- Vi får styr på til på onsdag. Han bliver skånet lidt, han bliver masseret, laver lidt udstrækning, og det bliver bedre og bedre. Han havde spillet mod Tyskland, hvis det havde været nødvendigt, siger Storgaard.
Lasse Svan brillerede i kampen mod Slovenien i fredags, hvor han scorede hele 11 gange.
Seneste artikler
Fede overskud og millionløn. Hvor er moralen?
Nu kan du stemme i alle kategorier
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro