Landstræner satser på Henrik Toft i mellemrunden
Hans Lindberg (til venstre) og Henrik Toft Hansen, som her ses på kondicykler i Boxen i Herning, er lige nu ude med skader. Men Henrik Toft er måske ret tæt på VM-deltagelse. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Landstræner Nikolaj Jacobsen håber at kunne skifte Henrik Toft Hansen ind i den første kamp i mellemrunden.
En forstærkning er inden længe på vej til den danske VM-trup.
I hvert fald hvis man skal tro landstræner Nikolaj Jacobsen, der meget snart satser på at kunne skifte stregspilleren Henrik Toft Hansen ind.
Landstræneren blev efter tirsdagens 28-17-sejr over Østrig spurgt til ind- og udskiftninger, og om Skjern-fløjen Anders Eggert var et emne.
- Jeg tænker i en udskiftning, men det har ikke noget med Anders Eggert at gøre.
- Jeg tænker, at Henrik Toft er godt på vej. Jeg tror ikke, at det bliver på torsdag, men så må vi se til mellemrunden, siger Nikolaj Jacobsen.
Henrik Toft har været ude med en lyskeskade i de seneste to uger, og han er tæt på en klarmelding.
Ifølge landstræneren bliver det dog tidligst til den første kamp i mellemrunden på lørdag.
I øjeblikket er Casper U. Mortensen også ude med en skade, men venstrefløjen er stadig en del af truppen, og kan derimod godt komme i spil i torsdagens kamp mod Norge.
- Nu træner vi onsdag, og så ser vi, om Casper kan være med. Det ved jeg ikke endnu. Lige nu tror jeg ikke, han kan deltage, men jeg vil heller ikke sige for meget.
- Jeg håber selvfølgelig, at Casper kan være med, fordi han er vores hurtigste spiller fremadrettet, og vi mangler nogle gange de nemme mål, han kan løbe i kassen, og som ikke koster så mange kræfter, siger Jacobsen.
Danmark træner onsdag klokken 17.20 i Sportscenter Herning. Det er en lukket haltræning.
I de seneste to VM-kampe har Magnus Landin i Casper U. Mortensens fravær spillet næsten fuld tid, og mod Østrig resulterede det i seks mål.
- Jeg synes, det er positivt. Det er altid rart at få spilletid. Nu har vi spillet to kampe to dage i træk, så det er lidt hårdt.
- Jeg håber selvfølgelig, at Casper kommer tilbage, og det tror jeg også, at han gør til den næste kamp, siger Magnus Landin.
Danmark skal møde Norge i den femte og sidste gruppekamp torsdag klokken 20.15.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie