Lars Bak: Jeg skal finde benene efter Touren
For kun 10 dage siden sprang Lars Bak af sin cykel på Champs-Élysées i Paris efter et velendt Tour de France for sit hold, Lotto-Belisol.
I denne uge springer han så tilbage på cyklen i hjemlandet for at køre Post Danmark Rundt, og Bak er ankommet til Danmark uden helt at vide, hvor god formen er.
- Nogen dage flyver jeg bare af sted, og andre dage er jeg træt, så det handler meget om lige at komme i gang igen efter Touren.
- Vi får dog lige 120 kilometer at køre os varme på, inden det går løs i afslutningen, siger Lars Bak.
Og Bak ved godt, at han skal holde sig til ude på ruten, da der ikke er langt fra succes til fiasko i det danske etapeløb.
- Hvis benene er der, så vil jeg prøve at vinde noget tid, men der skal heller ikke gå meget galt, før man taber tid her i Danmark Rundt, og det skal vi for alt i verden undgå, siger Lars Bak.
Afslutningen på onsdagens 1. etape byder på en rundstrækning i Mariager, hvor der blandt andet skal køres på brosten og op ad en hård bakke.
Netop den kombination kan have en betydning for afslutningen, mener danskeren.
- Brostenen kan blive afgørende, hvis de bliver våde, for så kan der ske styrt. Men når vi rammer bakken, kommer vi fra brostenen med næsten ingen fart, og så kan den blive rigtig hård, siger Lars Bak.
1. etape startede klokken 13 i Hobro. Rytterne er fortsat ude på ruten. Feltet forventes i mål omkring klokken 16.30.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie