Lars Bak undveg styrt på atypisk Tour-etape
Lars Bak kom igennem endnu en regnvejrsdag i Touren uden at styrte - men det var tæt på. Foto: /ritzau/AP/Christophe Ena/arkivfoto
/ritzau/AP/Christophe Ena/arkivfoto
Chris Froomes styrt var tæt på at trække Lars Bak ned, men danskeren kom sikkert i mål efter våd etape.
André Greipel (Lotto Soudal) formåede ikke at give sit belgiske hold en hjemmesejr søndag, da 2. etape af Tour de France sluttede i Liege.
Det blev i stedet Marcel Kittel, som gav belgiske Quick-Step en hjemmetriumf, mens Greipel måtte nøjes med tredjepladsen.
Greipels danske holdkammerat, Lars Bak, var ærgerlig over, at det ikke blev til sejr, men holdet leverede en god præstation.
- Vi sad med hele holdet i fronten med to kilometer igen. Jeg synes, han (Greipel, red.) blev afleveret godt, selv om jeg ikke kunne se, hvad der skete på de sidste meter. Jeg slog ud med 1,6 kilometer igen, forklarer Bak.
- Han blev kun nummer tre. Det er trods alt bedre end at blive nummer 27.
Ligesom på lørdagens enkeltstart fik rytterne gode mængder regn, og vejene var flere steder meget glatte.
Det sendte blandt andre Chris Froome og det meste af hans Sky-hold i asfalten.
Styrtet skete lige foran Lars Bak.
- Hele Sky styrtede, og vi (Lotto Soudal) sad lige bagved dem. Heldigvis kunne vi hoppe over den store kantsten i midterrabatten. Der var ikke nogen af os, som styrtede, siger Bak.
Danskeren fik lov til at trække en del på den sidste fjerdedel af etapen, men ellers var han overrasket over, hvor rolig en etape det var.
- Det var en lidt atypisk Tour-etape. Der var meget roligt hele dagen på nær de sidste 60 kilometer. Der begyndte de rigtig at give los, forklarer den 37-årige dansker.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie