Lars Christiansen: Danmark er bedre på alle positioner
De danske spillere og trænere på det herrelandsholdet er forsigtige, når de skal vurdere chancerne mod Ungarn i aftenens VM-kvartfinale mod Ungarn. Det bliver en meget lige kamp mod et yderst stærkt forsvar, lyder det.
Den tidligere landsholdsspiller Lars Christiansen er lidt mere bombastisk, og han spår en dansk sejr.
- Man skal ikke undervurdere Ungarn, men jeg synes, at Danmark er bedre på alle positioner. Så hvis danskerne bare får deres spil til at fungere, så tror jeg på en dansk sejr, siger Christiansen.
Polen blev mandag aften udraderet i 1/8-finalen af Ungarn i en anden halvleg, som advarede om, at Ungarn har et betonforsvar anført af stjernen Laszlo Nagy.
- Jeg vil sige, at styrkeforholdet er 60-40 til Danmark i favoritværdighed. Men vi er alle sammen fornuftige nok til at vide, at det kan gå galt, hvis Ungarn rammer en rigtig god dag.
- Det var måske en modstander, Danmark havde håbet lidt på i en kvartfinale, så vejen er banet for en semifinale, selv om jeg godt ved, at ungarerne kan overraske. De slog et hold som Polen, så de har selvtillid og tro på det, vurderer Christiansen.
Han mener, det er en nøglekamp, fordi danskerne for første gang for alvor kan blive presset.
- Det savner vi lidt at få at se. Det er vind eller forsvind, og det er noget andet. Nu begynder det for alvor, påpeger DR-kommentatoren.
Danmarks kamp mod Ungarn spilles klokken 20.45 i Palau Sant Jordi i Barcelona.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned