Lars Eller og Washington sender Stanley Cup-mestrene ud
Lars Eller (nummer 20) fra Washington Capitals forsøger at få styr på pucken i kamp med Justin Schultz fra Pittsburgh Penguins. Capitals vandt 2-1 og er dermed blandt de sidste fire hold i NHL-slutspillet. Foto: Scanpix/Gregory Shamus
Michael Bager
Washington Capitals vinder i overtid mod Pittsburgh Penguins og er nu blandt de sidste fire hold i slutspil.
Den danske ishockeyspiller Lars Eller og Washington Capitals er klar til næste slutspilsrunde i NHL efter en 2-1-sejr over de forsvarende mestre fra Pittsburgh Penguins.
Dermed vinder Capitals serien 4-2 i kampe.
I det målfattige opgør bragte Alex Chiasson udeholdet fra Washington foran i begyndelsen af anden periode, men Pittsburgh fik udlignet ved Kris Letang små ti minutter senere.
Tredje periode forløb uden scoringer, og så måtte holdene ud i overtid, hvor Evgeny Kuznetsov efter godt fem minutter scorede det afgørende mål for Washington på et kontraangreb.
Lars Eller fik ifølge NHL's hjemmeside over 22 minutters spilletid og havde tre skudforsøg på mål.
Washington Capitals er nu blandt de sidste fire hold i kampen om Stanley Cup-trofæet. I næste runde er Tampa Bay Lightning modstanderen.
Det er ifølge Reuters første gang i 20 år, at Capitals når så langt.
I sæsonen 1997-98 slog holdet Buffalo Sabres i Eastern Conference-finalen, men derefter tabte Washington til Detroit Red Wings i Stanley Cup-finalen.
Winnipeg Jets og Nashville Predators skal ud i en altafgørende syvende kamp om at gå videre.
Det ligger fast, efter at Winnipeg natten til tirsdag tabte 0-4 på udebane mod Nashville, som dermed udligner til 3-3 i kampe. Nikolaj Ehlers fik 13 minutter på isen for Winnipeg.
Vinderen af serien skal møde Vegas Golden Knights.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie