Lasse Schöne er årets spiller i Ajax
Sammen med resten af Ajax-holdet kunne den danske angriber Lasse Schöne lørdag aften lade sig hylde som hollandsk fodboldmester på Amsterdam Arena.
Men danskeren gik lige skridtet videre end holdkammeraterne. Han blev belønnet med titlen som årets spiller i mesterklubben. Det skriver Ajax Amsterdam på klubbens officielle twitter-profil.
Lasse Schöne var ikke med i lørdagens sidste spillerunde mod Nijmegen, men han er noteret for ni scoringer og ni målgivende afleveringer i 29 kampe i Æresdivisionen i denne sæson.
Senest scorede han et fornemt mål direkte på frispark, da Ajax for en uge siden sikrede sig mesterskabet med 1-1 mod Heracles. Desuden har klubber rundt i Europa noteret sig et par fine Schöne-præstationer i Champions League.
27-årige Lasse Schöne har indtil videre spillet 15 landskampe for Danmark.
/ritzau/
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie