Lasse Wiecker suveræn ved kredsmesterskaber
Nakskov GF fik mange medaljer på hjemmebane.
13-årige Lasse Wiecker, Nakskov GF, demonstrerede indimellem gymnastik af høj klasse ved lørdagens kredsmesterskaber for ungdom i Nakskov Idrætscenter. Den unge Nakskov-gymnast blev en suveræn samlet vinder i mesterrækken, hvor han i alt scorede 116,70 point for de syv discipliner. Lasse Wiecker vandt øvelser på gulv, bensving, reck og specialøvelsen og blev desuden nummer tre i spring over hest.
Klubkammeraten Patrick Mynster blev samlet nummer to med 111,30 point - og vandt spring over hest - mens storebror Philip Mynster blev nummer tre med 108,40 point. Til gengæld vandt storebror både barre og ringe. I sidstnævnte disciplin med dagens højeste score på 19,20 point, hvor 20,00 er maksimum.
I fjerdebedste kategori - GUS 2 - satte Nakskov sig også på de tre øverste pladser, idet Laurits Jepsen vandt med 79,30 point foran Andreas Rewers (78,40 point) og Mike Jørgensen (77,00 point).
Laurits Jepsen vandt øvelser på gulv, ringe, og reck, mens Andreas Rewers vandt spring over hest og specialøvelsen og endelig fuldførte Mike Jørgensen Nakskov-triumfen ved at vinde bensving.
- Alt i alt en tilfredsstillende præstation af vore drenge, sagde Henning Johansen, Nakskov GF, der nu ser frem mod lands-årgangsmesterskaberne i Århus om to uger.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie