Laudrup og Swansea henter vital sejr
Foto: Rebecca Naden /Scanpix
Rebecca Naden /Scanpix
For første gang siden 4. december har Michael Laudrup og Swansea smagt sejrens sødme i Premier League. Det skete med en hjemmesejr på 2-0 over Fulham, der havde den 19-årige dansker Lasse Vigen Christensen på bænken i hele kampen.
Men man skulle et godt stykke ind i kampen, inden det første mål faldt for Michael Laudrups hold, der efter otte ligakampe uden sejr er faldet ned i ligaens dårligste ende.
Først efter godt en time lykkedes det at score det forløsende mål. Jonjo Shelvey bragte holdet foran med en heldig afslutning, der blev afrettet af flere Fulham-spillere. Tidligere i kampen havde Jonjo Shelvey haft et forsøg på overliggeren.
Efter scoringen fortsatte Swansea med at styre kampen, og 14 minutter før tid faldt afgørelsen, da Chico Flores headede bolden ind til 2-0 på et oplæg fra de Guzman. Sidstnævnte spillede en god kamp.
Sejren var vital for Swansea, da Fulham er en af konkurrenterne i bunden, og Michael Laudrup havde annonceret, at nu skulle pointene i hus.
Fulham, der har René Meulensteen som træner, lå inden runden placeret lige over nedrykningsstregen, og den får Swansea nu skabt lidt luft til med tirsdagens sejr.
Swanseas næste opgave er på lørdag ude mod West Ham.
/ritzau/
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie