Leicester-keeper vil kæmpe med Schmeichel om spilletid
Leicester-keeper Kasper Schmeichel har fået konkurrence om målmandsposten. Foto: /ritzau/AP/Francisco Seco
/ritzau/AP/Francisco Seco
Leicester har hentet Hull-målmanden Eldin Jakupovic, som vil slås med Kasper Schmeichel om spilletid.
Leicester har onsdag forstærket truppen med målmanden Eldin Jakupovic fra nedrykkerholdet Hull.
Den 32-årige keeper har skrevet under på en treårig aftale med Premier League-mesterholdet fra 2015/2016-sæsonen.
Det bekræfter begge fodboldklubber på sine hjemmesider onsdag. Ingen af klubberne meddeler noget om overgangssummen.
Jakupovic kom til Hull i juli 2012 og spillede 22 kampe for Hull i Premier League i sidste sæson.
- Jeg glæder mig meget over, at aftalen endelig er underskrevet. Jeg glæder mig til at være en del af noget specielt her, og jeg kan ikke vente på min første kamp, siger Jakupovic til Leicesters hjemmeside.
- Jeg ved fra start af, at det kommer til at blive svært for mig, fordi Kasper Schmeichel er en af de bedste keepere i Premier League. Jeg skal kæmpe og er her for at blive bedre, siger han.
Jakupovic er Leicesters tredje nye spiller denne sommer. Tidligere er Hull-spilleren Harry Maguire og Sevilla-anføreren Vicente Iborra skiftet til Leicester.
I løbet af fem sæsoner i Hull nåede Jakupovic at spille 55 kampe. Det blev i perioden også til to lejemål i Leyton Orient i de lavere divisioner.
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie