Leicester-trup fejrer mesterskab i topscorers hus
Leicesters trup vandt mesterskabet med hjælp fra Chelsea og fejrede det hjemme hos Jamie Vardy.
Leicester og målmand Kasper Schmeichel blev mandag aften en sensationel engelsk mester. Det blev en kendsgerning, uden at holdet selv var i aktion.
Den nærmeste konkurrent, Tottenham, fik kun 2-2 ude mod Chelsea, og dermed var Leicesters titel en realitet.
Selv om Leicester-truppen ikke selv var i kamp, var den alligevel samlet. Det var den hjemme mod klubbens topscorer i denne sæson, Jamie Vardy.
Tv-billeder fra flere stationer viser, hvordan alle spillerne stående så de sidste nervepirrende minutter, inden de kunne gå amok i glædesrus, da kampen i London blev fløjtet af.
Fraværende var dog manager Claudio Ranieri, der befandt sig i et fly mod Italien og derfor ikke kunne se kampen.
Værten Vardy markerede sig med 22 mål i denne sæson, men har haft karantæne senest efter et rødt kort.
Mandag aften var han dog atter i centrum, da han kunne byde holdkammeraterne inden for til mesterskabsfest. Den slutter næppe lige foreløbig.
Leicesters mesterskab betegnes som en af de største sensationer nogen sinde i international fodbold.
I sidste sæson klarede klubben kun med nød og næppe frisag i nedrykningskampen.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie