Leon Andreasen og Uffe Bech får ny træner i Hannover
Thomas Schaaf - ny træner i danskerklubben Hannover 96. Foto: Martin Meissner/AP/POLFOTO
Martin Meissner/AP/POLFOTO
Danskerduoen får Thomas Schaaf med en fortid i Werder Bremen som ny cheftræner i nedrykningstruede Hannover.
Hannover 96-danskerne Leon Andreasen og Uffe Bech får den tidligere Werder Bremen-træner Thomas Schaaf som ny chef.
Den nedrykningstruede bundesligaklub har mandag hyret 54-årige Schaaf som afløser for Michael Frontzeck.
Frontzeck valgte selv at trække sig i sidste uge, da han ikke følte, at han havde den nødvendige opbakning fra Hannovers ledelse.
Den nye cheftræner spillede hele sin aktive karriere i Werder Bremen, hvor han også var cheftræner fra 1999 til 2013. I den periode førte han den nordtyske klub frem til tre tyske pokaltitler.
Senest har Thomas Schaaf været ansat i Eintracht Frankfurt, hvor han stoppede i foråret.
Nu venter der en ny opgave i Hannover, der er placeret på næstsidstepladsen i den bedste tyske fodboldrække. Der er dog kun et enkelt point op til Stuttgart over nedrykningsstregen.
- Jeg er klar over, at det bliver en svær opgave. Men jeg ser frem til udfordringen, som er at undgå nedrykning, siger Schaaf.
Hannovers sportsdirektør, Martin Bader, tror, at klubben har fundet den rette mand.
- Hans CV og erfaring taler for sig selv. Han har haft succes i masser af år i Bundesligaen, siger Martin Bader.
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie