Leon Madsen: Podieplads holder mig inde i VM-guldkampen
Leon Madsen er delt etter i den samlede VM-stilling efter lørdagens tredjeplads i Polen. Foto: Sportxpress/Ritzau Scanpix
Sportxpress/Ritzau Scanpix
Jagten på VM-guldet er stadig i fuld gang for Leon Madsen, som ærgrer sig over et mindre sammenstød i finalen.
Med sin fjerde tur op på podiet i fem VM-grandprixer holder Leon Madsen stadig liv i drømmen om at blive verdensmester.
Med tredjepladsen i polske Wroclaw og 14 point i alt i løbet af lørdagens grandprix er Leon Madsen delt etter med 61 point i den samlede VM-stilling.
- Alt i alt er jeg godt tilfreds med resultatet. Jeg fører stadig VM og er på en delt førsteplads.
- Jeg er stadig med i toppen og kæmper om verdensmesterskabet, så jeg er rigtig glad, siger Leon Madsen.
Han ærgrede sig over, at han i finalen hurtigt kom mange meter bag de andre tre finalister, fordi han stødte ind i Bartosz Zmarzlik, der vandt grandprixet.
- Jeg fik den svære startplacering på bane 3, så jeg vidste, jeg skulle lave noget specielt for at få en god start.
- Jeg fik en okay start, men Bartosz var lidt hurtigere til at komme rundt i det første hjørne. Og vi ramte desværre lidt ind i hinanden, så jeg mistede lidt momentum og distance til de andre.
- Så jeg var rimeligt langt bagefter, så jeg skulle lave noget specielt for at hente dem, siger Leon Madsen.
Det lykkedes at hente en enkelt af de tre forankørende, og det var nok til at høste et point mere, så VM-stillingen er lidt sjovere at se på.
- Heldigvis havde jeg god fart i cyklen, og jeg fik hentet Janusz Kolodziej, så jeg endte på en tredjeplads og på podiet.
- Det er jeg glad for. I sidste ende handler det om at score en masse point i den samlede stilling, siger Leon Madsen.
- Jeg er rimelig stabil, og det prøver jeg fortsat på at være. Stabiliteten bliver afgørende i sidste ende, tror jeg, lyder det fra den danske speedwaykører.
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie