Libaneser møder Alcaraz ved OL efter afbud: Jeg var i chok
Carlos Alcaraz er mere end almindelig stor favorit, når han møder Hady Habib i første runde af OL's tennisturnering. Foto: Manu Fernandez/Ritzau Scanpix
Hady Habib møder lørdag verdensetteren Carlos Alcaraz ved OL og kalder det et eventyr.
OL har evnen til at matche verdens bedste mod atleter fra lande, der normalt ikke spiller den store rolle i de respektive sportsgrene.
Således også lørdag, hvor verdensetteren Carlos Alcaraz møder Hady Habib fra Libanon i et sandt David mod Goliat-opgør i tennisturneringen.
- Jeg var i chok, da jeg hørte det. Forhåbentlig kan jeg inspirere en masse mennesker i Libanon, siger Hady Habib ifølge nyhedsbureauet AFP.
25-årige Habib var egentlig kun kvalificeret til herredouble ved OL, men kom med i singleturneringen efter en stribe afbud, blandt andet fra danske Holger Rune.
- Dagen efter trak jeg Carlos Alcaraz som modstander. Det har været fem interessante dage for mig. Jeg var på træningsbanen, da jeg fik e-mailen.
- Alt skete så hurtigt. Livet kan ændre sig på et øjeblik. Man kan kalde det et eventyr, siger Habib, der er født i USA.
Habib er aktuelt nummer 275 på verdensranglisten og har aldrig været højere placeret end nummer 259. Han spiller normalt på det næsthøjeste niveau, men møder altså nu den regerende French Open -og Wimbledon-mester.
OL-turneringen afvikles på Roland Garros-anlægget, hvor Alcaraz i juni vandt sin første French Open-titel.
- Første dag, jeg var her, gik jeg rundt og farede lidt vild, hver gang jeg åbnede en dør. Da jeg gik ind i styrkelokalet, så jeg Rafael Nadal, Andy Murray, Novak Djokovic, og jeg tænkte bare: Wow, det må være en drøm. En eller anden, væk mig, siger Habib.
Danmark er uden deltager i herresingle, men stiller til gengæld med to spillere i damesingle.
Clara Tauson, der er nummer 63 i verden, skal i sin første kamp lørdag møde canadieren Bianca Andreescu, der er nummer 171.
Caroline Wozniacki møder søndag egypteren Mayar Sherif, der rangerer som nummer 87. Wozniacki rangerer som nummer 73.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie